En omkring 5 år gammel Dryopteris wallichiana fotograferet midt i august 2014.  Da det endelig blev regnvejr den ellers tørre og varme sommer, satte den to nye blade op. - MANGELØV 4 DRYOPTERIS FORMOSANA TIL DRYOPTERIS WALLICHIANA Selvom Dryopteris formosana har et artsnavn, der betyder fra Formosa, så findes den ikke kun i Taiwan, som Formo- sa nu hedder, men også i Japan. Begge steder vokser den i skovene. Det er på mange måder en bemærkelsesværdig bregne. De op til to gange delte småblade sidder i samme plan. Desuden er de nederste bladpar meget lange.    Dryopteris formosana får først nye blade, når det er rigtig sommer, men derimod er den helt vintergrøn og menes i England at være hårdfør i zone 7, mens den i USA siges at kunne vokse i zone 6 - 9, muligvis på grund af mere sikker forekomst af sne. Det er alligevel vigtigt at beskytte den mod forårets nattefrost efter milde dage.    Dryopteris formosana hører til de mellemstore bregner, idet den bliver mellem 45 og 60 cm høj. o o o o o o En omkring 4 år gammel Dryopteris formosana sidst i juli 2014.

Dryopteris fuscipes stammer fra Japan, Kina, Korea med flere steder i Østasien. Navnet fuscipes betyder sortfodet, og den nederste del af bladstænglen har da også mange mørke, næsten sorte skæl. Bladene er så godt som ovale, mørkegrønne, og to til tre gan- ge delte med en noget læderagtig tekstur. Småbladene har en slank spids, mens de mindste bladdele har lappede indskærin- ger og mere runde spidser. Højde 60 cm. Dryopteris goldiana  er en kraftigt voksende bregne fra det østlige Nordamerikas skove. Dryopteris goldiana har lancetformede to gange delte blade med høje mørkegrønne stængler. Småbladene af første orden er tydeligt stilkede. Da den vokser på korte, krybende jordstængler vil den efterhånden danne en stor klump af de høje blade. I naturen vokser den i skov på fugtige steder, ofte langs vandløb, men den kan dog godt tåle at vokse mere tørt i almindelig havejord tilsat løvmuld eller lidt spagnum og gerne med et indhold af småsten. Højde 1-1,20 m. Dryopteris hondoensis 'Forma Rubisora' I baggrunden vokser Petrohagia saxifraga med sin tue af små blå blomster. Den hører til i Nellikefamilien og blomster i lang tid. Dryopteris goldiana sidst i juli 2010. Udsnit af større billede. Dryopteris hondoensis fra Hondo i Japan, er vintergrøn og har to til tre gange delte blade, som ved oprulningen er lyserøde. To nedadvendte småblade næst efter det første par fra bladstænglen er, som det ses på billedet til venstre, noget længere end de andre. Dryopteris hondoensis er beslægtet med Rødslørbregnen, Dryopteris erythrosora, dens slør over sporerne er dog grøn- ne, men en variant, Dryopteris hondoensis 'Forma Rubisora', har røde slør. Ellers ligner de to fuldstændigt hinanden, og kan vokse ret lysåbent eller i halvskygge i neutral til let sur jord. Højde 50-60 cm. Dryopteris juxtaposita minder meget om Dryopteris affinis, og har ligesom den en sort plet, hvor småbladets stængel udgår fra selve bladets stængel, der har mørke skæl. Løvet er lysegrønt og lysere  på bagsiden. Den findes i Kina, Taiwan, Vietnam og flere andre steder i Sydøstasien samt Himalayas vestlige del. Den er ikke helt så hårdfør som Dryopteris affinis. Højde 90 cm.

-

Dryopteris koidzumiana har tidligere været regnet for underart af Dryopteris erythro- sora, som den da også kan minde lidt om, mest på grund af de nye blades røde farve, som senere skifter til grøn eller nær-  mere olivengrøn, og den har ligeledes røde slør over spore- hushobene.   Dryopteris koidzumiana har to gange delte blade, med ret stor afstand mellem småbladene. Småbladene af anden orden er meget smalle, og der er også stor afstand imellem dem, hvilket giver planten en åben virkning, så den trods den røde farve ikke er umiddelbart iøjnefaldende, og da slet ikke når farven efterhånden skifter til grøn. Dryopteris koidzumiana er knap så hårdfør som Dryopteris erythrosora, men tåler dog ned til -18 graders frost. Højde 60 cm. Dryopteris lepidopoda er fra Himalaya, det vestlige Kina og Taiwan. De store blan- ke, smalt trekantede eller lancetformede blade er dobbelt fjersnitdelte og har mørkebrune eller sorte stængelskæl, så den minder temmelig meget om Dryopteris wallichiana endda så meget, at man, da den blev fundet, troede, at der var tale om den samme bregne. Den adskiller sig fra D. wallichiana ved at have længere og smallere småblade, og ved at de nye oprullende blade om foråret er rosafarvede.    Dryopteris lepidopoda er vintergrøn og oplyses at være hårdfør i  zone 7 dvs. ned til -18 graders frost. Højde 60 cm. Dryopteris marginalis juli 2012. Halvdelen af et blad af Dryopteris koidzumiana fotograferet sidst i juni 2012. Dryopteris marginalis hører hjemme i Amerikas nordøstlige skove. Bladene er to gange delte og er i begyndelsen frisk grønne og senere på sommeren mere blågrønne og den farve beholder de hele vinteren, også når det fryser hårdt, for den tåler ned til 34 graders frost.   Som det kan ses på billedet nedenfor sidder sporehushobe- ne helt ude på kanten af bladene, og det er den placering, der er årsag til det latinske navn. På billedet til venstre kan det ses at de endnu ikke modne sporer danner små lyse buler på bladets overflade. Højde 75 cm. - Blad fra Dryopteris Marginalis som delvis vender bagsiden op, så sporehushobene tydeligt ses langs bladkanten.

-

Dryopteris muenchii  tåler indtil -12 graders frost, selvom den stammer fra Chiapas i Mexico, og den har kunnet klare sig i Beder siden 1998.   Dryopteris muenchii er en smuk bregne med lysegrønt løv og mørkegrønne bladstængler og mørkere næsten sorte skæl. Bladene, som bliver lidt mørkere senere på sommeren, er vintergrønne og to til tre gange delte. Højde 60 cm. Dryopteris oreades, Bjergmangeløv findes på den skandinaviske halvø, i England og mange steder i Europa og Asien, men ikke i Danmark. Den vokser ikke som roset, men danner med korte jordstængler en tæt klump af blade. De to gange fjersnitdelte blanke, mørkegrønne blades mindste dele er krumme.   Dryopteris oreades har i en fjern fortid krydset sig med Dry- opteris caucasica, og de to blev derved ophav til Dryopteris filix-mas, Almindelig Mangeløv. Højde 60-75 cm. Dryopteris pallida ssp. raddeana juli 2012. Dryopteris muenchii foran to store Hosta juli 2012 Dryopteris pallida ssp. raddeana er fra Iran og kan udmærket vokse hos os, for selvom de arter af Dryopteris pallida, som vokser i middelhavslandene ikke er hårdføre, så gælder det ikke denne underart.   Den er en stor, flot, næsten vintergrøn bregne med to til tre gange fjersnitdelte blade, som i begyndelsen er lysegrønne, for senere at blive en smule mørkere grønne, men den bibeholder dog en lysere farve end de fleste andre mangeløvbregner.  Højde 1- 1,20 m. Dryopteris pseudofilx-mas som stammer fra Mexico er en stor delvis vintergrøn bregne, der som navnet siger minder meget om Almindelig Mangeløv. Den har to gange fjersnitdelte blade med tendens til en ekstra deling på de nederste småblade. Bladenes stængler er frie på omtrent en ottende del af hele bladets længde og med små lyse skæl. Den danner en stor roset med brede, ranke blade, og den er fuldstændig hårdfør i zone 6, dvs. ned til mellem -18 og -23 graders frost. Højde 1- 1,20 m.

-

Dryopteris pycnopteroides er en skovbregne, som stammer fra Kina. Den har en gang delte vintergrønne blade, som flygtigt set ligner bladene på Dryopteris cycadina en hel del. Småbladene har dog dybe afrundede indskæringer i bladkanten, mens D. cycadina har skarpt savtakkede indskæringer.   Dryopteris pycnopteroides er helt hårdfør, og trives bedst i skyggen. Højde 45-60 cm. Dryopteris x remota vokser i Midteuropa. Den kan formeres fra sporer, selvom den er en hybrid mellem to arter Dryopteris affinis, Guldskæl Mangeløv og Dryopteris expansa, Finbladet Mangeløv.    Dryopteris x remota har ret smalle lancetformede blade, som er to til tre gange fjersnitdelte, og dette karaktertræk gør, at den kan minde noget om Finbladet Mangeløv, mens dens må- de at gro på fører tanken hen på Guldskæl Mangeløv.   Dryopteris x remota er som begge forældrene helt hårdfør og tåler ned til 29 graders frost og kan vokse temmelig solrigt. Den stiller ikke særlig store krav til jorden, blot den ikke er alt for tung. Højde 65 cm. Dryopteris sieboldii fotograferet sidst i august 2010. - Dryopteris pycnopteroides fotograferet midt i juni 2012. Dryopteris sieboldii.  som stammer fra Japan, ser ikke ud som ret mange andre mangeløvbregner. De tykke læderagtige helt vintergrønne blade er en gang delte med op til fem par småblade.   Den tåler ned til 23 graders frost, og skulle dermed være helt hårdfør, men den er alligevel ikke let at få til at vokse i danske haver. Det kan efter min opfattelse være forårsaget af det ofte tørre forår med solrige dage efterfulgt af meget kolde nætter, for nye blade begynder først at rulle op et godt stykke hen på sommeren, og det kan tyde på, at den venter på at jorden bliver varm nok. Selv i et koldt drivhus har den aldrig hos mig nået sin fulde størrelse. Højde 60-75 cm. Dryopteris stewartii,  der stammer fra Himalaya, har to gange delte blade. Den frie del af bladstænglen har mørkebrune skæl og måler omkring en fjerdedel af bladets hele længde. Dryopteris stewartii er helt hårdfør, men bør dog plantes skyggefuldt for at skåne den for frostskader på de nye blade, som ruller sig op tidligt om foråret. Højde 70-90 cm.

-

Dryopteris submontana som efter nogle botanikeres mening nu skal hedde Dryopteris mindshellkenskii. Den er så nært beslægtet med en anden art Dryopteris villarii, at den før har været regnet for at være en underart af denne. De to til tre gange delte blade er aflangt trekantede, og minder lidt om D. filix-mas, men den er bety- delig mindre. Den foretrækker at vokse mellem sten på godt dræn, så den er særdeles velegnet i et stenbed eller på et gærde i nogen sol eller halvskygge. I naturen vokser den i kalkholdige bjergegne i Europa inklusive Storbritannien og desuden i Nordafrika. Tåler ned til 29 graders frost.  Højde 50 cm. Dryopteris tokyoensis, der ses på billedet til højre, er fra Japan. Den er høj og rank og dens lysegrønne blade er en gang delt med småblade næsten til grunden. Småbladene er brede med regelmæssige afrundede indskæringer, og bladstænglen er helt besat med ret lysebrune skæl. Den er fuldstændig hårdfør. Højde 75 cm. Dryopteris x uliginosa  er en steril hybrid mellem Dryopteris carthusiana, Smalbladet Mangeløv og Dryopteris cristata, Butbladet Mangeløv. Blade- ne er ret smalle, lancetformede og to til tre gange delte.    I Danmark vokser den på fugtige steder sammen med foræl- drearterne, hvoraf både Dryopteris cristata og den overvejen- de findes i den østlige del af landet og især i fugtige kær i Nordsjælland. Højde 60-70 cm. Dryopteris uniformis hører hjemme i Østasien, hvor den vokser i Kina, Japan og Korea i bjergområdernes skove. Den er hårdfør ned til -18 graders frost. Dryopteris uniformis har brede lancetformede blade, der er to gange delte. Den frie del af bladets stængel er omkring en fjerdel af hele bladets længde og fyldt med mørke næsten sorte skæl. Højde 40-60 cm. Dryopteris wallichiana fotograferet midt i august 2012, hvor den  netop har rullet et nyt blad helt ud. Dryopteris tokyoensis august 2012. Dryopteris uniformis 'Cristata' er den eneste kendte kulturform. Den har nydelige delinger af småbladenes spidser såvel som i toppen af bladet, hvor den tillige kan være gaffeldelt, så topdelingen virker noget mere voldsom end småbladenes delinger. Højde 40-60 cm. Dryopteris villarii,  der kaldes Stiv Mangeløv i Danmark, vokser blandt andet i Syd- og Vesteuropas bjerge,  Bladene er grågrønne lancetformede, to gange delte med indskæringer i bladkanterne.   Dryopteris villarii's frie stængel er kort. Den er helt hårdfør og tåler ned til -18 graders frost. Højde 50 cm. Dryopteris wallichiana er en helt vidunderlig vintergrøn bregne, som har to gange delte, blanke blade og bladstængler fyldt med mørkt rødbrune næsten sorte skæl. Den fulde højde på 120 cm. har jeg kun set i England, for her er den aldrig nået over 50 til 60 cm.   Det er min opfattelse, at det kan være noget problematisk at plante den i danske haver, skønt den siges at kunne vokse i zone 6, altså ned til -23 graders frost.    Dryopteris wallichiana vokser i bjergområder i Sydamerika, Mexico, Hawaii såvel som i store dele af Asien herunder Kina og Japan, så det er måske ikke helt ligegyldigt, hvorfra man får planter eller sporer. Højde 1-1,20 m.

-Tilbage til 1. Dryopteris Affinis -Tilbage til 2. Dryopteris Amurensis-Expansa -Tilbage til 3. Dryopteris filix-mas -TIL REGISTRET Fortsæt med Gymnocarpium dryopteris, Tredelt Egebregne- - - -