Her foran min have vil jeg byde dig
indenfor til en orientering om de bregner, jeg har samlet siden en spæd
begyndelse omkring 1982. Nogle få er købt i Danmark og lidt
flere i England, men de fleste har jeg opformeret fra sporer, som jeg har
fået gennem mit medlemskab i British Pteridological Society. |
Bregner har ikke blomster og
stærke farver men deres regelmæssige og for det meste helt
symmetriske blade, varierer i alle mulige grønne farver, enkelte
arter har sorte, delvis sorte eller purpurfarvede stængler. Der er
bregner med gråhvide eller grå blade, og af de sidste er der
nogle med mørke rødviolette stængler og tegninger i
samme farve på den inderste del af bladet langs stænglen og
på de sideordnede små blade. Bregner med lyse næsten
gule blade findes også. Nogle har mørke, eller sorte avner
og skæl, mens andre har purpurrøde stængler.
Der findes også
bregner med purpurfarvede eller rødlige unge blade, som bliver gønne
når de er fuldt udviklede. |
|
Bregner sætter ikke
frø, men formerer sig ved sporer, der hos nogle arter dannes på
bagsiden af bladene i små hobe af sporehuse, som er dækket
af et slør. der åbner sig,når sporerne er modne og klar
til at flyve ud i verden i formeringens tjeneste. Hos andre arter dannes
sporer på bagsiden af småbladenes rand, som er bøjet
ind over dem, så længe de ikke er modne.
Nogle arter har to slags
blade, et sæt sterile og et eller flere, der er særligt omdannede,
og som udelukkende eller kun delvist er sporebærende. Der dannes
millioner af sporer på en velvoksen bregne, men kun få af dem
bliver til en ny plante. |
|
Revideret udgave 2012
opdateret 21 november 2019 |
|
Nærmere omtale
af CD-rom: Bregnehaven, klik her-
|
|
Den CD om bregner, jeg udgav
i 2003 erstattes først i december 2015 med en ny CD:
BREGNEHAVEN
|
|
|